Hallo, roserne

Digte der sitrer i sine naturbeskrivende oplevelser af virkeligheden omkring os. Blomster og landskaber åbner sig op i et næsten videnskabeligt, men lyrisk sprog, der forsøger at afdække vores perceptions grænser og sprogets poetiske kunnen. Til alle, der hungrer ny førsteklasses digtning.

Digtene beskæftiger sig med blomster, træer, landskaber og biologiske processer, men handler ikke så meget om selve naturen som objekt, som om selve oplevelsen, eller rettere perceptionen og grænserne for vores bevidstheds evne, til at indoptage sansningen. Samlingen er delt i tre dele, hvoraf den første ser på myter, kultur, oplevelser og hukommelse. Herefter føres vi ind i naturens usynlige verden, som vi selv er en del af. Til sidst undersøges vores relationer til fænomener som natten, vejret og tiden. Igennem det hele står roserne som ledemotiv. Dette er den kinesisk-amerikanske digters 14. digtsamling siden debuten i 1971 og hendes første på dansk.

Det er en episk oplevelse at læse Berssenbrugges lange epistemologiske linjer om natur og perception, der besidder stor følelsesmæssig intensitet, der nærmest kan beskrives som musisk eller elektrisk. Det er en gave endelig at få Berssenbrugge på dansk og hun fortjener mange læsere.

Ravns Den hvide roseAnimaVildgræs ved flodlejet har også blomsten som ledemotiv. Slægtsskab ses hos Trotzig i fx Anima og i Itos Vildgræs ved flodlejet eller i danske Niels Lyngsøes og Morten Søndergaards fænomenologiske digtningRavns Den hvide rose har også blomsten som ledemotiv. Slægtsskab ses hos Trotzig i fx og i Itos Vildgræs ved flodlejet eller i danske Niels Lyngsøes og Morten Søndergaards fænomenologiske digtningRavns Den hvide rose har også blomsten som ledemotiv. Slægtsskab ses hos Trotzig i fx Anima og i Itos eller i danske Niels Lyngsøes og Morten Søndergaards fænomenologiske digtning.

Read the full assessment