Books / fiction for children / bibelhistorier

Hanna, Herodes og himmelkongen


Description


Billedbog. Hanna bor hos sin bedstefar Herodes, men hun vil hen til sin mor i Egypten. Hun ser en stor klar stjerne på himlen. Næste dag kommer tre stjernetydere på besøg. De leder efter en nyfødt kongesøn, og Hanna følger med dem til Betlehem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. June 2019

By

By

Ole Laursen

d. 14. June 2019

To bøger med bibelhistorier henvendt til børn i alderen 6-9 år. I "Adam, Anna og hullet i taget" følger vi to børn til Kapernaum, hvor Jesus helbreder en lam. I "Hanna, Herodes og himmelkongen" tager vi med Hanna og de vise mænd til Betlehem og Jesu fødsel.

Børnene er en slags vidner til bibelhistorien. I den ene er det Herodes' barnebarn Hanna, som ønsker at blive genforenet med sin mor i Egypten, og som kommer til Betlehem og den nyfødte Jesus. I den anden er temaet "tro" i en historie om to børn som oplever Jesu helbredelse af en lam mand. På bagsiden henvises til skriftstederne i Bibelen. Jonas Lucas Christy er sognepræst, og disse børnebøger er hans første. Illustrationerne er skabt af Josephine Kyhn, som kendes for Drengen der talte alting. De små kvadratiske bøger indgår i en ny serie, som er del af projektet "Børn i kirken", hvis formål er at styrke relationen mellem folkekirken og børnefamilier. Bøgerne i serien er inddelt i tre alderskategorier: 1-3 år, 3-6 år og 6-9 år.

To glimrende bibelfortællinger. Sproget i bøgerne er godt, og en fornøjelse at læse op. Josephine Kyhns facetterede illustrationer bidrager væsentligt til historierne. Stilen er knap så vild som i andre af hendes bøger. Undertiden meget smukke illustrationer. Vil kunne anvendes i kristendom i indskolingen, i hjemmet og i kirker.

MiraklerBarnet i krybben er blandt andet om helbredelsen af den lamme mand og Barnet i krybben om Jesu fødselMirakler er blandt andet om helbredelsen af den lamme mand og om Jesu fødsel.