Hans Hendrik deltog i årene 1853-1883 som jæger og hundekusk i fem forskellige ekspeditioner mod Nordpolen, alle op gennem det isfyldte farvand mellem Grønland og Canada. Der var tale omsærdeles farefulde og anstrengende ekspeditioner, mest dramatisk er beskrivelsen af en gruppes ophold i et halvt år på en isflage i drift sydpå. H.H. skrev selv sine erindringer, de kom pågrønlandsk, engelsk og i uddrag på dansk i 1870erne. Mads Lidegaard har længe ønsket at genudgive disse erindringer. I bogen her er de bragt i deres fulde udstrækning som dele af en biografi,hvortil M.L. desuden har benyttet uddrag af dagbøger og ekspeditionsberetninger fra de andre ekspeditionsdeltagere foruden andre erindringer og kilder. -Det er en meget fængslende bog. Den harpustet fra de store opdagelsesrejser med beretninger om livtag med naturen og menneskelige dramaer. Samtidige illustrationer - stik - bibringer også nutidens læser fornemmelsen af noget ukendt,fjernt og fantastisk, som det må havevirket på læseren i forrige århundrede. Nydelig og spændende bog.