Det første bind af planlagte 6 i en længe savnet fremstilling af dansk udenrigspolitiks historie. Esben Albrechtsen skriver om tiden 700-1523, vikingetid, valdemarstid, Kalmarunion og giver en udenrigspolitisk analyse. Fra 1523-1588 fortæller Karl-Erik Frandsen om hanseaterne, hertugdømmer, nye naboer, Grevens fejde, Syvårskrigen (1559-1563) og freden i Roskilde. Gunnar Lind afslutter med perioden 1588-1648, der bl.a. betyder Kalmarkrig, sidste "tvekamp" i Norden, Chr. 4 som regent, "Trediveårskrigen" (1618-1636), mange traktater og alliancer i Europa, indskrænkning af kongemagten og udbygning af det konstitutionelle apparat med linie frem til indførelsen af enevælden omkring 1660. I 1648 stod Danmark relativt militært stærk, men som i dag geografisk sårbar og for lille til at handle på egen hånd. Værkets første bind beviser solidt, at man kan analysere og gøre beskrivelsen af både konger, krige og alt det andet levende og vedkommende med brug af moderne udenrigspolitiske begreber. Et flot, gennemarbejdet, historisk storværk, tilgængeligt med brugbare registre, tidstavler og gode illustrationer. Til opgavebrug og historisk interesserede.