"Nyskabelse er der desværre ikke meget af på 'Harverd Dropout'. Den effektive gentagelses-mani ses i åbningsbraget 'Dropout' og i nyklassikeren 'Vroom Vroom Vroom', der tangerer til Poopy-di scoop- og Big Shaq-vanvid. Men fem af numrene er genbrug fra sidste års singlerester, og når hverken Pump skejer ud som humoristisk meme eller normbryder, så går han helt i stå, hvilket er tilfældet på ligegyldige fyldnumre som 'Off White', 'Who Dat' og Quavo-samarbejdet 'Too Much Ice', der hverken i tematik eller musisk indtryk stikker ud ... Det er den humoristiske, kompromisløse og meme-baserede opskrift, der fungerer bedst for Lil Pump. For når han prøver for hårdt på at være mere end en meme, falder han igennem på sin tekniske kunnen".