"[Musikken] er lys og let, minimalistisk og meditativ, i momenter grænsende til neoklassisk, i andre til sfærisk jazzet. Tag et uanseligt nummer som "Til Eline", og du vil forstå, hvad jeg mener. Nummeret er barberet helt ned, bundet sammen i nogle fastlagte, helt enkle sløjfer, men rummer alligevel nogle minimalistiske forskydninger, der hver for sig og sammen giver nummeret kant og karakter. Det er innovativt, kreativt og stringent. Svaneborg Kardybs musik er i familie med den, man pt. kan høre fra orkestre som Hvalfugl og Bremer/McCoy. Musikken er et afslappet helle. Et mærkbart nærvær. En umiddelbar glæde. Fremelsket på keys og trommer med udsøgt, teknisk snilde. Men helt blottet for show off. Er bare enkel, autentisk, uskyldsren. Som ro i hverdagens støj, langsomhed i hverdagens travlhed".