Helvedesmaskine : digte

Som i Jesper Mulbjergs forrige digtsamling, Vinden i den hvide kjole, 1994, er det gennemgående tema i Helvedesmaskine også kærligheden - eller rettere sagt den mistede kærlighed: Jeg'et kan ikke mere nå den elskede og befinder sig nu i sin "ensomheds midte". Sommer er afløst af efterår og månens kolde lys, som binder minderne og erindringen om den elskede til sig. Oplevelsen af tab og isolation udstrækkes i JMs digte til ikke bare at gælde det individuelle, men opfattes også mere alment og universelt som selve modernitetens betingelser. Undertiden formuleret med næsten eskatologiske undertoner: "Årtusindets sidste tikken før tolvslaget." JMs digte er billedrige og går ikke af vejen for de store følelser, indimellem i en grad som forekommer lidt for bastant og anmassende. Der foregår for lidt i selve teksterne - det er som om selve erkendelsesarbejdet er gjort på forhånd. "Jeg ønsker at stemmen/ ikke kommer fra et sted/ men finder et/ -at det bliver ved" lyder det smukt i bogens sidste digt. På samme måde ville man ønske at det afsøgende, afprøvende havde fået større vægt og spillerum i JMs digte.

Read the full assessment