Books / fiction for children

Her er et træ


Description


Billedbog. En fortælling om det afrikanske baobabtræ og alle de dyr, der lever i og omkring det.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 2. May 2000

By

By

Karsten Boll (skole)

d. 2. May 2000

Denne billedbog får med samme sætningsbegyndelse "Her er et træ .." på fin vis beskrevet baobabtræet med den righoldige indflydelse, det med sit tilstedeværelse har på omgivelserne. Der er i billedbogen en del informationer at hente om det økologiske samspil, baobabtræet indgår i. Bagest er der en side med faktaoplysninger om baobabtræet. Hvert opslag har 2 strofer a 3 linjer, som er placeret forskelligt på de enkelte opslag, hvor der i illustrationen er plads til det. De store, klare og let afkodelige farvelagte tegninger viser træet i den situation, som teksten lægger op til. Forfatter og illustrator har tidligere udgivet Ishavets sang (99/16) og Snagerne (98/04). Teksten kan første selvlæses fra omkring 3. klasse. Til oplæsning for indskolingen, oplevelseslæsning og emnearbejde 2.-3. klasse, hvor man har om træer, Afrika eller økologi (natur/teknik).


The libraries' assessment

d. 2. May 2000

By

By

Lise Lotte Larsen

d. 2. May 2000

En bog om baobabtræet (ja, det er den slags træ i Afrika der ser ud som om det er plantet med roden i vejret) og hele det dyreliv der findes omkring det. Teksten er en faktatekst camoufleret som poesilignende skønlitteratur: verssat med en vis sproglig rytme, dog uden at rime. Ill. er hyperflotte, tætpakkede kant-til-kant afbildninger af natur og dyr, omhyggelige med at få alle fakta rigtigt med – og derfor ind imellem lidt lærebogsagtigt stive og ulevende. Bogen slutter med et opslag med diverse rene faktaoplysninger om baobabtræet, og jeg synes faktisk de er mere fængende i deres rene form end i selve fortællingens poetiske spændetrøje. I mine øjne er dette derfor ikke den mest oplagte bog til lystlæsning, men hvis emnet er Afrika kan den da fint bruges til børn fra 4-5 år.



Information and editions