"Den programmerede partypop, som Kesha indledte karrieren med, har måske nok sin berettigelse i dag, og hun skal absolut ikke klandres for at insistere på stadig at have det sjovt, fremfor for at affinde sig med offerrollen resten af sin karriere. Men 'High Road' fungerer bare klart bedst, når Kesha formår at feste, uden at forsøge at lyde, som hun gjorde i 2009 ... Det overordnede tema om, at partypigen kan sameksistere med den voksne kvinde, der har gennemgået så grueligt meget, er sådan set prisværdigt, men sammensmeltningen af Ke$ha og Kesha er bare ikke altid en vellykket blanding på det musikalske plan ... Trods få pletskud er sammensmeltningen af en mere moden sangskrivning og autotunet partypop fra Keshas fortid ikke altid vellykket.".