Books / fiction for children

Himmelbuddhaen. 2. del


Description


Tegneserie. Den unge Gifford oplever i 1963 Tibets fascinerende natur og kultur på nærmeste hold. 13 år senere rejser han tilbage til det besatte land for at lede efter sin første store kærlighed.

Reviews (3)


The libraries' assessment

2008

By

By

Steffen Kronborg

2008

Coseys tegneserier henvender sig til unge og (især) til voksne.

Lige siden gennembruddet med Jonathan-serien i 1977 har Cosey været stærkt optaget af Tibet og af tibetanernes skæbne. Den kinesiske besættelse af landet er også et bærende tema i tegnerens nyeste, sørgeligt aktuelle udspil, hvor et andet hovedtema er den store kærlighed. Den unge englænder Gifford oplever under et ophold i landet i 1963 den tibetanske natur og kultur på nærmeste hold og får samtidig et glimt af en besnærende ung kvinde, som han aldrig siden kan glemme. I 1976 besøger han atter det besatte land på jagt efter drømmekvinden, og på sin færd støder han bl.a. på det legendariske tibetanske samlingssymbol, Himmelbuddhaen. Coseys fortælling rummer ud over de store temaer krig og kærlighed en god portion humor samt ikke mindst, en underholdende og fint konstrueret intrige.

Coseys udtryksform kan sammenlignes med landsmanden og læremesteren Deribs stil. Men Coseys åndeløst smukke skildringer af Tibets storslåede natur har ingen sidestykker inden for tegneseriemediet.

Cosey blev senest præsenteret på dansk i 1997 med bind 12 i Jonathan-serien. Det er godt at kunne byde en af seriemediets mestre velkommen tilbage på det danske marked, specielt når tegnerens nye udspil holder så høj en kvalitet, som det er tilfældet med Himmelbuddhaen. Måske udgivelsen kan bane vejen for en dansk udgivelse af et par hidtil uoversatte værker.


Weekendavisen

d. 15. Feb. 2008

By

By

Christopher Arzrouni

d. 15. Feb. 2008


Information

d. 24. Apr. 2008

By

By

Benni Bødker

d. 24. Apr. 2008



Information and editions