Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsvejledninger

Historiebevidsthed i det moderne : fortolkning, oplevelse og forventning


Beskrivelse


Et bud på hvordan man kan fremme udviklingen af en narrativ historiebevidsthed i en daglig undervisning, blandt andet ved at anvende portefølje til at dokumentere og evaluere.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Erik Damskier

2007

Efter nogle år i glemslen bliver historiefaget nu forsøgt opprioriteret i folkeskolen. Denne bog er en kort historiedidaktik og er beregnet for historielærere og lærerstuderende.

Forfatteren er fungerende lærer med en PD i historie og samfundsfag. Bogen er letlæst, og dens teser er forklaret med letforståelige dagligdags fænomener. Ærindet er at give et kort teoretisk grundlag for og nogle eksempler på historieundervisning gennem brug af "fortællingen". Historien findes ikke. Det gør derimod historier. Vi mennesker konstruerer vores egen version af verden omkring os. Vi har en historiebevidsthed, som er med til at danne vores selvforståelse. Historiefaget skal kvalificere og bevidstgøre processen, og det kan gøres ved brug af fortællingen, forstået i bredeste forstand: romaner, film, musik, billeder, arkæologiske fund osv. Det er heller ikke kun eksisterende fortællinger, der bruges, men også elevernes fortolkninger og bearbejdninger af de kendsgerninger, de støder på. Den første halvdel af bogen optages af disse overvejelser og deres sammenhæng med "Fælles mål", mens resten rummer 2 konkrete gennemprøvede undervisningsforløb, et med en 3. kl. og et med en 9. kl.

Bogen har en omfattende henvisningsliste, der også rummer bøger fra det historiedidaktiske felt, men ikke nogen af denne bogs karakter, kort og praksisorienteret.

Bogen viser én måde at gribe historieundervisningen an på, og vil være velegnet som inspiration for både nye og garvede lærere.


Folkeskolen

Årg. 125, nr. 18 (2008)

af

af

Sten Larsen

Årg. 125, nr. 18 (2008)


Historie & samfundsfag

Årg. 46, nr. 4 (2007)

af

af

Allan Hansch Petersen

Årg. 46, nr. 4 (2007)