Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Hjemme : kom godt fra start


Beskrivelse


Pegebog med hverdagsting fra hjemmet. Det er ting som fx en badeand, en strømpe og en sutteflaske.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. juli 2013

af

af

Marianne Agger

d. 15. juli 2013

Her udkommer samtidigt de to små, kvadratiske pegebøger i kraftigt pap, Hjemme og Ude. De henvender sig til de allermindste babyer fra cirka tre måneder. Bøgerne har et fint layout og skal nok høste mange udlån. De vil være særdeles anvendelige i både vuggestuer, i hjemmet og hos dagplejerne.

Bøgerne er tyske, men det har ingen betydning. På bagsiden står forklaret, at bøgernes let genkendelige illustrationer i enkle former og klare farver med store kontraster, stimulerer de yngste børn bedst muligt ifølge den nyeste udviklingspsykologi. Begge bøger består af seks opslag uden nogen tekst, hvilket heller ikke er nødvendig. I Hjemme er der tegninger af hverdagsting fra en babys hjem som fx en badeand, en strømpe, en gyngehest, et æble og en bamse. I Ude er der tegninger af dyr og ting, som man kan finde i naturen. Det er fx en fugl, en traktor, månen, en larve, et skib og en snegl. De søde, simple tegninger er ikke realistiske gengivelser af tingene og dyrene, men der er ingen tvivl om, hvad de skal forestille. Siderne virker holdbare og kan tørres af.

Det er oplagt at sammenligne bøgerne her med Prasadams fire pegebøger Hej min verden, Hej småkryb, Hej dyr og Hej maskiner, der også er holdt i en enkelt stil og har sort/hvide tegninger med enkelte farver.

To fine begynderbøger til de helt små. På forsiden står Kom godt fra start, og det gør man med de to bøger.