Højholts metode : et essay

Højholt har udviklet sin metode i tilknytning til Cezannes malerteknik, og heri gør han både op med og viderefører La Cours poetik. NE analyserer dette brud i en vekselvirkning mellem digtanalyser og teoretiske udtalelser af Højholt. Men NE har et andet ærinde. Han vil vise, at Højholt som showmand og showdigter demaskerer det kapitalistiske samfund, dets sprogmanipulation og dets litterære system. Heri kan man være enig. Derimod får man sine tvivl, når NE identificerer dette med marxistisk ideologi. Det fører bl.a. til en påstand om, at Højholt endnu slæber rundt på en metafysisk arv, når han ikke helt kan tilpasses NEs metode. Bogens konklusion må derfor også blive, at forfatterskabet først kan blive eksempel på en materialistisk tekstpraksis, hvis Højholt besinder sig på Marx og Egebak. Af den grund er bogen heller ikke en egentlig indføring i forfatterskabet, men den rummer hen ad vejen mange gode punktanalyser.

Læs hele vurderingen