Books / fiction / roman

Honning og malurt


Description


Det marokkanske ægtepar Mourad og Malika lever som hund og kat i deres kælder under huset i Tanger. Tynget af en stor personlig sorg er deres liv gået i stå. Stærk familiehistorie til læsere af litteratur om livet i det muslimske Marokko.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 23. Sep. 2022

By

By

Michael Linde Larsen

d. 23. Sep. 2022

Det marokkanske ægtepar Mourad og Malika lever som hund og kat i deres kælder under huset i Tanger. Tynget af en stor personlig sorg er deres liv gået i stå. Stærk familiehistorie til læsere af litteratur om livet i det muslimske Marokko.

På skift fortæller Mourad og Malika om livet før og efter den ubærlige begivenhed med deres datter Samia. Det arrangerede ægteskab, som i starten fungerede for de to, er nu afløst af bristede illusioner og uden håb for fremtiden. I tilbageblik fortæller Samia i dagbogsform om det, der ledte frem mod katastrofen. Familiens skæbne væves sammen med en marokkansk virkelighed fyldt med social kontrol, faste traditioner og en korruption, der forhindrer al udvikling.

Det er en utrolig, stærk, gribende og vedkommende roman, der ikke kan andet end gribe sin læser om hjertet. Det er også en sønderlemmende kritik af landet Marokko med dets enevældige konge, fastlåste strukturer og en religionen som undertrykker alle, men allermest kvinderne. Dermed skriver bogen sig også i metoo-debatten og viser de ringe af ødelæggelse, som et overgreb kan påføre ofret og dets omgivelser. Bogen er velskrevet og i et nøgternt sprog skildres familiens skæbne overbevisende.

Bogen ligger sig fint i forlængelse af Tahar Ben Jellouns øvrige forfatterskab. Og med sine mange litterære kvaliteter og sin stærke kritik af korruptionen i et muslimsk land, minder den om Yacoubians hus af Alaa Al Aswany.


Politiken

d. 25. Sep. 2022

By

By

Bjørn Bredal

d. 25. Sep. 2022



Information and editions