Film / fiction / tv-serier

House of cards

Sæson 2, disc 1, e14-e17


Description


Efter at den magtfulde Francis Underwood i første sæson af serien blev vraget som udenrigsminister, har hans kamp for hævn ført til udnævelse til vicepræsident. På vejen mod den politiske top skyr han intet middel, men undervejs dukker historier fra fortiden op.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 27. June 2014

By

By

Frans Rasmussen

d. 27. June 2014

Anden sæson af en af årtiets mest succesfulde tv-serier, en skarp og medrivende historie om magtspillet i amerikansk toppolitik. Fra 15 år.

Den magtfulde og usårlige Francis Underwood når sit mål om at blive vicepræsident i USA, men får problemer da journalisten Zoe Barnes, som han groft udnyttede i første sæson får nys om, at han har andel i kongresmedlem Rossos død. Da det får konsekvenser forsøger hendes kollega Lucas at gå videre i kampen mod Francis, hvis stabschef Doug forsøger at skjule Francis' gerninger fra første sæson. Samtidig kæmper Francis med en diplomatisk handelskrise med Kina. I de mange handlingstråde må mange erfare, at det har sin pris at sætte sig op mod Francis.

Serien baserer sig på en roman af den engelske politiker og forfatter Michael Dobbs, som i 1990 blev til en fremragende britisk tv-serie, som relaterer sig tættere til en politisk virkelighed end den amerikanske udgave, der mere er en veldrejet politisk thriller, som med sin kynisme ligger langt fra fx den danske, beslægtede Borgen.

Anden sæson indfrier til fulde forventningerne. Den kyniske Francis Underwood, eminent fremstillet af Kevin Spacey er stadig i centrum med sin grufulde alliance med publikum som omdrejningspunkt. Men formen har ændret sig lidt i anden sæson. Francis taler kun sjældent direkte til publikum, men hans replikker er stadig skarpe. Der er mere snak end i første sæson, men bedst som det går i tomgang vender den med overraskende og kontroversielle drejninger. En enestående serie med spænding og stil.


Lyd & billede

Årg. [12], nr. 3 (2014)

By

By

Tor Aavatsmark

Årg. [12], nr. 3 (2014)