Music / rock

How to giggle and give in


Reviews (8)


Lydtapet

d. 9. Apr. 2014

By

By

Jens Christensen

d. 9. Apr. 2014

"Trods et par mindre spændende numre mod albummets slutning er der masser af lækker synthpop på How to Giggle and Give In, der næsten vinder på svulstighed, hvad den taber på originalitet".


Gaffa [online]

d. 31. Mar. 2014

By

By

Rune Schlosser

d. 31. Mar. 2014

"Vi starter varmt og dejligt ud på Fall, før en decideret ode til The William Blakes tager over. Omkvæd og lyd fra The Mega Song er som skåret til Wayne Coyne (albummet). Storheden dominerer (som titlen også ironiserer over), og det groover især i versene, hvor Mads Björn træder frem med en nærmest tilbagelænet, men dragende lyd. Fallulah gæster desuden med call/response på den spillevende Looping Your Life, hvor en hård og kantet synthbas, corny synthklaver, Björns underspillede vokal og "yeah"-råb i det fjerne tilsammen skaber et glimrende dynamisk opsving af de helt store".


Lydtapet

d. 9. Apr. 2014

By

By

Jens Christensen

d. 9. Apr. 2014

"Trods et par mindre spændende numre mod albummets slutning er der masser af lækker synthpop på How to Giggle and Give In, der næsten vinder på svulstighed, hvad den taber på originalitet".


Gaffa [online]

d. 31. Mar. 2014

By

By

Rune Schlosser

d. 31. Mar. 2014

"Vi starter varmt og dejligt ud på Fall, før en decideret ode til The William Blakes tager over. Omkvæd og lyd fra The Mega Song er som skåret til Wayne Coyne (albummet). Storheden dominerer (som titlen også ironiserer over), og det groover især i versene, hvor Mads Björn træder frem med en nærmest tilbagelænet, men dragende lyd. Fallulah gæster desuden med call/response på den spillevende Looping Your Life, hvor en hård og kantet synthbas, corny synthklaver, Björns underspillede vokal og "yeah"-råb i det fjerne tilsammen skaber et glimrende dynamisk opsving af de helt store".


Berlingske tidende

d. 10. Apr. 2014

By

By

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 10. Apr. 2014

"En fin afveksling fra det poppede, stedvist storladne temperament er imidlertid den lavmælte, eftertænksomme og lyriske »Fall«, der åbner albummet og - helt bevidst - stemmer lytterens forventninger skævt. Det er en sangskriver med overskud, der gør noget sådant, og vejen videre går blandt andet via den flot svungne, The William Blakes-hilsende »The Mega Song«. Ja, Mads Björn kan og vil meget og har tilstrækkelig med kunstnerisk karakter til ikke at lyde som alle andre popmusikere på den vestlige popscene".


Politiken

d. 31. Mar. 2014

By

By

Pernille Jensen

d. 31. Mar. 2014

"Mads Björn, der på sit andet soloalbum er så inspireret af 1980' ernes synthpop, at man nærmest skal have solbriller på for ikke at lade sig blænde af alle de insisterende, fluorescerende synthesizerhvin, der bæres oppe af trommer så luftige og pompøse, at alverdens hoppeborge må se sig slået på point. Det giver en liflighed og et funky, letbenet feel til albummet, der især på sange som 'U Need Me 2' og duetten 'Looping Your Life', hvor Fallulah smyger sig fint op ad Björns drømmende vokal, får pladens overordnede synthtema til at give god mening. Men den holder ikke albummet igennem, og flere af numrene fremstår underligt umotiverede, når Björn vil det hele, uden at man som lytter helt forstår, hvor vi skal hen".


Politiken

d. 31. Mar. 2014

By

By

Pernille Jensen

d. 31. Mar. 2014

"Mads Björn, der på sit andet soloalbum er så inspireret af 1980' ernes synthpop, at man nærmest skal have solbriller på for ikke at lade sig blænde af alle de insisterende, fluorescerende synthesizerhvin, der bæres oppe af trommer så luftige og pompøse, at alverdens hoppeborge må se sig slået på point. Det giver en liflighed og et funky, letbenet feel til albummet, der især på sange som 'U Need Me 2' og duetten 'Looping Your Life', hvor Fallulah smyger sig fint op ad Björns drømmende vokal, får pladens overordnede synthtema til at give god mening. Men den holder ikke albummet igennem, og flere af numrene fremstår underligt umotiverede, når Björn vil det hele, uden at man som lytter helt forstår, hvor vi skal hen".


Berlingske tidende

d. 10. Apr. 2014

By

By

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 10. Apr. 2014

"En fin afveksling fra det poppede, stedvist storladne temperament er imidlertid den lavmælte, eftertænksomme og lyriske »Fall«, der åbner albummet og - helt bevidst - stemmer lytterens forventninger skævt. Det er en sangskriver med overskud, der gør noget sådant, og vejen videre går blandt andet via den flot svungne, The William Blakes-hilsende »The Mega Song«. Ja, Mads Björn kan og vil meget og har tilstrækkelig med kunstnerisk karakter til ikke at lyde som alle andre popmusikere på den vestlige popscene".