Books / nonfiction / kogebøger

Husmoderens køkken i 50'erne & 60'erne


Description


Kogebog med samtidige illustrationer og opskrifter fra perioden, hvor husmoderrollen var forbundet med ære og stolthed.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 7. Dec. 2009

By

By

Conni Boll Christensen

d. 7. Dec. 2009

Strejftog i det danske køkken fra 1950'erne og 1960'erne, hvor husmoderens arbejde ofte var forbundet med en vis faglig stolthed. Henvender sig til lånere, der enten er nostalgiske eller med på mormormad-bølgen.

Forfatteren, som er cand.mag. i historie og kommunikation, har tidligere skrevet om madkultur og også udgivet kogebøger om pølsemad, pizza, dåsemad og tarteletter. Selv om mange kvinder i 1950'erne og 60'erne kom ud på arbejdsmarkedet, stod de stadig for husholdningen, hvor elektriske hjælpemidler, supermarkeder og konserves gjorde madlavningen nemmere. Hvor 50'erne var præget af en vis knaphed, blev 60'erne det årti, hvor fremmede madkulturer fik indflydelse på, hvad der kom på de danske middagsborde. Derfor indeholder bogen opskrifter på både fx bygvandgrød og rijstaffel sammen med andre traditionelle retter. Et bud på en festmiddag er kørvelsuppe, kalvenyresteg og romfromage. Indeholder litteraturliste, register og samtidige illustrationer af reklamer og retterne.

Traditionelle opskrifter kan findes i andre bøger, fx Lauras gæstebud, som ligeledes fortæller om dansk madkultur i forrige århundrede. Længe leve husmoderen, der er udkommet i dvd-serien Danskernes egen historie, viser aspekter af en husmoders liv i perioden 1908-1975.

Letlæst og vidende bog om dansk madkultur i 1950'erne og 60'erne. Der er ingen nymodens ingredienser i de traditionelle opskrifter, som fx er hestehakkebøffer, farseret hvidkål, hjerter i flødesovs, kødrand og pytt-i-panna. For særligt interesserede.


Hjemkundskab

2010, nr. 1

By

By

Erling Jensen

2010, nr. 1


Weekendavisen

d. 23. Dec. 2009

By

By

Pernille Stensgaard

d. 23. Dec. 2009