Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Hviderusland : geografi og samfund


Beskrivelse


Med udgangspunkt i en samtale med en gruppe unge i en landsby i Hviderusland gennemgås landets geografi, historie, befolkning, erhvervsliv, religiøse forhold samt mafiaens betydning og virkningerne af Tjernobylkatastrofen. Afsluttes med et faktaafsnit.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. sep. 1996

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 5. sep. 1996

I den indbydende forlagsserie om de nye lande i Europa belyser Peter Dalhoff-Nielsen i en levende, journalistisk stil Hviderusland fra forskellige synsvinkler fint understøttet af mange velvalgte illustrationer i form af farvefotos, kort og tegninger. Bogen kan udmærket bruges til interesselæsning af børnebibliotekets ældste lånere fra ca. 13 år. Forfatteren gør meget ud af at give et indtryk af, hvordan dagligdagen former sig for den enkelte borger i by og på land. Derudover forsynes læseren med en god baggrundsviden om landets historie, geografi (klima, landskab, landbrug og industri), religion, Tjernobylkatastrofens følgevirkninger, kriminalitet og problemerne ved overgangen til privatisering. Som i de øvrige bøger i serien afsluttes med fakta-afsnit. Der findes ingen andre monografier om emnet, som kan læses af børn.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. sep. 1996

af

af

Hans Radsted (skole)

d. 5. sep. 1996

Gode bøger med oplysninger om de nye lande, som opstod efter Sovjetstatens opløsning, er lidt af en mangelvare på skolebibliotekets hylder og Hviderusland hører afgjort til i denne kategori. I et overskueligt og indholdsmættet sprog opridses mange relevante problemstillinger blandet med faktuelle oplysninger om landets geografi og historie. Bogen kan læses fra ca. 13 år og kan bruges i geografi og samfundsfag, men også tværfagligt og til løsning af individuelle opgaver. Med udgangspunkt i en samtale med en gruppe unge i en landsby, gennemgås landets geografi, historie, befolkning, erhvervsliv, religiøse forhold og der er særlige afsnit om mafiaen og virkningerne efter Tjernobyl-katastrofen. Bogen har et overskueligt faktafsnit, et stikordsregister og en indholdsfortegnelse med lidt intetsigende underoverskrifter. Illustrationerne er alle i farver og underbygger teksten godt. I Kelvin Gosnells Sovjetimperiet i opløsning fra 1991 er et afsnit om Hviderusland og andre lande behandlet i Det Ny Europa er Tjekkiet, Spanien og Ungarn.


Folkeskolen

Årg. 113, nr. 45 (1996)

af

af

Finn Sørensen

Årg. 113, nr. 45 (1996)