Det menneskelige sind har mange skygger og afkroge, og nogle gange er vi vores egne værste fjender. Her kommer 1. bind i ny serie "Fortællinger fra mørket", for voksne horror og science fiction læsere. Unge horrorfans kan også læse med.
En samling af syv noveller indenfor genrerne horror og science fiction. Fortællingerne har titler som fx "In uteri", "Hvor hesten ligger begravet" og "Babusjkaernes herre". Forfatterne til novellerne er en blanding af erfarne skribenter som A. Silvestri, samt nyere som fx Savanna Lind. Bogen er 1. bind i en planlagt serie.
Dette er en håndfuld velskrevne noveller, som pirrer og overrasker læseren. Novellerne sparker til læserens forståelse af virkeligheden. Mange af fortællingerne omhandler det menneskelige sinds dystre og mørke afkroge, og får læseren til at undres; er det syge sind vi har med at gøre, eller er det alvor, hvad hovedpersonerne udsættes for? Desuden er der i nogle af novellerne overnaturlige elementer. Fremhæves kan bl.a. Lars Ahns "Hvor hesten ligger begravet" og A. Silvestris "In uteri", som to fortællinger, der bliver hængende i læserens bevidsthed.
Kan sammenlignes med andre antologier indenfor horrorgenren, som fx MonsterSe hvad jeg siger, hør hvad jeg gør eller Se hvad jeg siger, hør hvad jeg gør, som også er en novellesamling, der afsøger sindets mørkeste afkrogeKan sammenlignes med andre antologier indenfor horrorgenren, som fx Monster eller , som også er en novellesamling, der afsøger sindets mørkeste afkroge.