Bøger / skønlitteratur / digte

Hvisk et digt : antologi


Beskrivelse


Digte og kortprosa som indgik i Junge Hunde Festival i København 2004, der eksperimenterede med nye måder at formidle og distribuere litteratur på.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. maj 2004

af

af

Jens Hjøllund

d. 26. maj 2004

De fem forfattere, (Vagn Remme, Sternberg, Frank Langmack, Maja Lucas og Egil Dennerline), som har bidraget til denne antologi er alle fælles om at de eksperimenterer med nye måder at formidle og distribuere litteraturen på. Antologiens titel som skal opfattes helt bogstavelig er identisk med gruppens seneste performance- og oplæsningskoncept der blev præsenteret på den netop afsluttede Junge Hunde Festival i København. Her blev forfatterne på skift anbragt i en lukket kasse og hviskede gennem et lille hul deres tekster i øret på den enkelte tilhører. Bogen rummer en række prøver på de tekster forfatterne læste op fra kassen, men også uddrag af kommende selvstændige udgivelser. Her er traditionelle lyriske udtryksformer, kortprosa, noveller og romanuddrag. Indholdsmæssigt spænder det fra det ironisk-pjankede til det psykologiske og hverdagsrealistiske, men meget få af teksterne afspejler at de er blevet brugt til at indgå i en sammenhæng, hvor selve lyttesituationen er det primære. I en efterskrift beskrives nogle af de konkrete oplæsningskoncepter gruppen har udviklet, men det undrer meget at forsøgene på at nedbryde grænserne mellem forfatter og publikum ikke afspejles og reflekteres mere konkret i teksternes formsprog, der virker yderst traditionelt og alt andet end eksperimenterende.