Bent Jensen, født 1938, er professor i historie, med speciale i Sovjetunionens historie og har skrevet mange bøger om dette emne. Denne bog handler om ham selv, delt i 3 afsnit, "I begyndelsen", "I verden" og "I håbet". Først beskriver han sin indremissionske barndom i Kjellerup, hvor faderen var slagter. Skildringen er set fra barnets øjne, og er umiddelbare genfortællinger af episoder, der optager et barn. I andet afsnit fortæller han om sin ungdomstid, han er i lære, han tager studentereksamen og han starter på universitetet. Dette er en beskrivelse af en ung mand og mødet med livet, kvinder, gudsfornægtelse og druk, som når Ole Jastrauske højder, det lades åbent om det er generel ungdom, der skildres. 3. afsnit er en beskrivelse af en gammel ensom mands genlæsning, sortering og refleksioner over dagbogsoptegnelser, notater, osv. Gudfrygtigheden vender tilbage sammen med tanker om snarlig død. De to første afsnit giver nok et spændende indblik i forfatterens liv, men der sker ikke noget, der er meget anderledes end i så mange andres. Tredje afsnit er en spændende blanding af biografiskrivning og hans tanker om det at skrive biografi. Man fornemmer, at mange ting er udeladt, og bogen bliver derfor en mærkelig slags biografisk ikke-biografi.