Bøger / faglitteratur / biografier

I borgerskabets dage : slægtsfortælling


Beskrivelse


Velskrevet dokumentarisk og personlig fortælling om slægten Foss, hvis historie kan spores helt tilbage til 1400-tallet, og bl.a. indeholder den tidligere borgmester i Roskilde, Lauritz Foss. For læsere interesserede i slægtshistorie.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. apr. 2021

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 22. apr. 2021

Velskrevet dokumentarisk og personlig fortælling om slægten Foss, hvis historie kan spores helt tilbage til 1400-tallet, og bl.a. indeholder den tidligere borgmester i Roskilde, Lauritz Foss. For læsere interesserede i slægtshistorie.

I Så er jeg det mystiske barn fra 2007, fortalte tidligere præst Lisbet Foss (f. 1938), om sin egen opvækst som adoptivbarn, og historien om hendes biologiske mor, der som ung norsk pige kom til København for at uddanne sig som kunstner. I nærværende udgivelse fortæller hun om sin fars slægtslinje, som kan følges helt tilbage til 1400-tallet og i de første 7 generationer bestod af præster. I en blanding af essay og dokumentarisme, beretter hun om slægten Foss, og kommer bl.a. ind på dens forbindelse til kunstnere som bl.a. Wilhelm Marsstrand og Rued Langgaard. Centralt står tiptipoldefaren, borgmesteren i Roskilde, Lauritz Foss (1787-1875), der bl.a. havde Blicher som huslærer og oplevede Københavns bombardement på nært hold. Derudover reflekterer forfatteren over slægters gang, og hvad man som menneske er rundet af. Med illustrationer.

På velskrevet og ofte poetisk vis, skildrer forfatteren sin families historie, suppleret med tankevækkende refleksioner over slægtsbegrebet. Bogen er let at læse og indeholder nogle fine tidsbilleder.

Giver mindelser om Solskin for det sorte muldSlægtens myter. Om slægtshistorie generelt anbefales Slægtens myterGiver mindelser om Solskin for det sorte muld. Om slægtshistorie generelt anbefales .