Books / fiction / digte

I dag er du Basse - min bror : true crime digte


Description


Er du til kriminalsager? Og kender du Basse-sagen fra 1966, hvor et spædbarn forsvandt sporløst? Så læs disse true crime-digte af Basses halvsøster.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Mar. 2021

By

By

Thomas Olesen

d. 2. Mar. 2021

Er du til kriminalsager? Og kender du Basse-sagen fra 1966, hvor et spædbarn forsvandt sporløst? Så læs disse true crime-digte af Basses halvsøster.

I 1966 forsvandt et lille spædbarn, "Basse", fra en barnevogn på åben gade i Odense. Man har aldrig fundet barnet, og siden er der blevet spekuleret i forskellige årsager. Var det moren? En fremmed kidnapper? Og lever Basse eller er han død? I disse såkaldte true crime-digte følger man Basses halvsøster Jette Bürgel Nielsen. Længe kendte hun intet til sin forsvundne halvbror, men i 2010 modtager hun en henvendelse fra journalisten Peer Kaae om sagen. I prosadigtform udfoldes hendes søgen efter svar og de følelsesmæssige op- og nedture, når der viser sig nye spor. Digtene er sat i kubeformede kasser, som alle indledes med "I dag er du Basse", hvorved der indledes en dialog med den forsvundne halvbror på tværs af tiden. Bagest i bogen er henvendelsen fra Peer Kaae, hvor der står lidt om detaljerne i sagen.

Det er medrivende læsning, når man følger forfatterens oprulning af sagen. Den valgte form understreger efterforskningens private karakter, men i længden kan gentagelsen "I dag er du Basse..." komme til at virke som et unødvendigt kunstgreb.

For den historiske gennemgang af sagen, se Peer Kaaes Tina og BasseUopklaret. Basse-sagen er også omtalt i Frederik Strands UopklaretFor den historiske gennemgang af sagen, se Peer Kaaes Tina og Basse. Basse-sagen er også omtalt i Frederik Strands .