Romanen henvender sig til læsere af danske romaner, som skildrer almindelige mennesker i deres hverdag.
Henriette Rostrup er cand.mag. i moderne litteratur, i 2007 debuterede hun med novellesamlingen Afkom. I hendes første roman følger vi en flok mennesker igennem et år (2007) i København, og man kan vist roligt sige, at det ikke er noget godt år for nogen af dem. Alle personerne har på en eller anden måde noget at gøre med hinanden, de er naboer, familie, kærester, forældre o.l., og alle har eller får forskellige problemer: kærestesorger, jaulousi, problemer med alkohol og stoffer. Forfatteren krydsklipper mellem personene, så nogle af begivenhederne oplever vi set fra forskellig side. Inden hvert nyt kapitel er der et par nyheder fra danmarks- og verdenshistorien, og på den måde er den ydre verden meget virkelig for vores personer. Der er ingen af dem, som ikke bliver berørt af omverdenen. Alle er udsat for voldsomme begivenheder, især da forfatteren - midt i alt det autentiske og virkelige - lader en terrorbombe sprænge midt i myldretiden i linje 5, og ved romanens slutning er der virkelig vendt op og ned på alles liv.
Af danske forfattere, der skriver om hverdagslivet kan jeg nævne Benn Q. Holm, Vibeke Marx, Jens Michael Schau, Hanne Richardt Beck og Ida Jessen.
Det er et lidt nedslående billede af kærlighedens vilkår i dag, men i alt synes jeg det er en vellykket roman, selv om sproget halter lidt enkelte steder. Men nogen opløftende roman, det er det ikke.