Bøger / faglitteratur / erindringer

I en nøddeskal : 24 fortællinger om fædre


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. maj 2011

af

af

Lone Hjerrild Jensen

d. 24. maj 2011

Fiktion- og faktabøger med emnet far er mangfoldige disse år, og denne føjer sig naturligt i genren "dad-lit". Her er det udgiveren Lise Lotte Frederiksen, som har samlet disse 24 fortællinger blandt kendte og ukendte bidragydere og bedt dem fortælle om deres far. Det er der kommet en læsværdig antologi ud af, og de vil have bred appel til et større publikum.

Lise Lotte Frederiksen er foredragsholder, underviser og byvandrer i Peter & Ping, som arrangerer litterære byture i og omkring København (www.peter-og-ping.dk). Her er hun ved sin fars død blevet opmærksom på, hvor forskelligt afdøde er blevet betragtet af omverdenen, og har fået ideen til bogen - hun er forøvrigt selv bidragyder. Denne antologi giver en række spændende menneskers fortælling om deres fædre - i sansende barndomserindringer, drømmende eventyr og reflekterende tekster.

Bogen supplerer godt de antologier, der er udkommet om emnet død i Sorg og savn-serien, fx Min mor døde - min far døde, 2000. I denne antologi er der flere fortællinger, og teksterne er meget varierede, alt efter om den afdøde har været en elsket far, en far som har udfyldt sin rolle i familien, en far som har sat sig et positivt eftermæle - eller det modsatte.

Der er nogle mennesker, vi altid bærer i os: vores forældre. Og der vil til alle tider være gode fortællinger, som bør kendes af mange. Denne antologi vil blive læst og elsket af mange og sætte ens egen fortælling om emnet i gang. Prøv selv!.



Informationer og udgaver