Books / nonfiction / billedværker

I fremmed havn : danske sømandskirker i udlandet


Description


Fotografisk billedværk om de danske sømandskirker i New York, Hull, Singapore, Pelepas, Hongkong, Göteborg, Rotterdam, Hamborg og Algeciras.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 31. Oct. 2016

By

By

Hamide Kara

d. 31. Oct. 2016

Om de danske sømandskirker i fremmede havne. For dem der vil læse om sømandskirkernes status i udlandet.

Sømandskirken blev oprindeligt grundlagt i 1867 på en bekymring for sømændenes åndelige tilstand, når de nu skulle undvære at høre Guds ord i det fremmede. Journalist Lone Kühlmann og fotograf Tine Harden skriver, at de ønsker at gengive et lille stykke danmarkshistorie om kirker i udlandet. For kirkerne er kæmperessourcer for danskere i udlandet: "Dørene står (næsten) altid åben, og det kan være befriende at tale dansk med andre danskere, især hvis man er på opdagelse i meget fremmede kulturer. Kirken skaber tryghed og genkendelighed i en globaliseret verden. Det skal man ikke kimse med." Forfatterne skriver om kirker i ni byer: New York, Hull, Singapore, Pelepas, Hong Kong, Göteborg, Rotterdam, Hamborg og Algeciras. Her møder de en lang række mennesker der fortæller om deres oplevelser med sømandskirken. Enten som præst, assistent, præstebarn, sømand, menighed osv. Ledetråden er stadig, at sømandskirken bør være der, hvor danske skibe sejler. Forsidebilledet gengiver en kirkelig vielse af sømandspræsten Julie Sløk, ombord på Axel Mærsk i Port Newark udenfor New York.

Sømandskirken har 150-års jubilæum i 2017 og bogen kommer derfor på et godt tidspunkt. En flot og velskrevet bog med utallige fotos, som levendegør fortællingen om danske sømandskirker.

Et andet værk med samme emne er Sømand og sømandskirke.


Weekendavisen

d. 4. Nov. 2016

By

By

Pernille Stensgaard

d. 4. Nov. 2016