Lise er en velfungerende ung kvinde under uddannelse, da hun som 23-årig indlægges på psykiatrisk afdeling pga. en svær depression. Det er faderen, der fortæller forældrenes oplevelse af datterens tiltagende angst, forvredne selvopfattelse og helvedesoplevelser, som ender i selvmord godt et år senere. Det er en højst vedkommende og stærk beretning om "en sart sjæl", som trods hospitalsbehandling, tæt opbakning fra kærlige forældre, søskende og veninder alligevel måtte give op over for de mørke kræfter i sit sind. Den reflekterende og nuancerede personlige beretning er skrevet ud fra et kristent livssyn, og skylden, smerten, afmagten og endelig forsoningen er set i lyset heraf. Selv om man ikke deler troen, har bogen appel til andre mennesker i samme situation. Også pga. forældresynsvinklen er bogen et godt supplement til den øvrige faglitteratur om emnet.