Bøger / faglitteratur / litteraturanalyser

I hænderne på tiden : læsninger i Christian Skovs forfatterskab


Beskrivelse


Læsninger af værker af Christian Skov (f. 1922).

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Marianne Majgaard Jensen

2007

Målgruppe er studerende og opgaveskrivere på videregående uddannelser.

Christian Skov (f. 1922) er et af de væsentligste forfatterskaber i ny dansk litteratur. Sekundærlitteraturen har været forbløffende sparsom, men nu er der inden for kort tid kommet to bøger om det. Værkerne har hidtil fortrinsvis været læst som psykologisk realisme eller socialrealisme, men læses her som modernisme. Peter Fregerslevs bog har hovedvægt på de sene værker (fra 1984), der ses som tyngdepunktet i forfatterskabet og læses i forlængelse af den franske "nouveau roman". Fregerslev argumenterer overbevisende ud fra en række gode værkanalyser, og giver en fin og øjenåbnende tilgang til Skov samtidig med, at han forklarer modernismebegrebet. God, stringent og klar fremstilling, som giver lyst til at læse forfatterskabet. Bogen afsluttes med portræt af og interview med Skov. Peter Fregerslev (f. 1956) er lektor på Århus Lærerseminarium.

Denne bog har krydset en anden, nemlig Christian Skov - læsninger i forfatterskabet (2007/24), som er en buket af otte læsninger af yngre forfattere og litteraturhistorikere. Målgruppen er den samme, og buketten er spændende og tankevækkende i al sin forskellighed, men Fregerslevs fremstilling fungerer bedre pædagogisk.

Peter Fregerslev læser Christian Skov som modernist i en stringent, klar og pædagogisk fremstilling, som giver en god forståelse af forfatterskabet i en spændende tolkning. Vi har dermed to nye bøger om forfatterskabet og kan sagtens bruge dem begge.


Weekendavisen

d. 29. juni 2007

af

af

Lars Bukdahl

d. 29. juni 2007