Bogen er en række videnskabelige artikler om den danske folkekirkes indflydelse på udviklingen af velfærdssamfundet. Bogen henvender sig først og fremmest til studerende og videnskabsmænd. Den aktuelle debat om sekularisering og større adskillelse mellem stat og kirke kan blive emne for opgaveskrivning i gymnasiet, og målgruppen kan dermed gøres større.
Bogen tager udgangspunkt i et seminar "Kirken og velfærdsstaten" holdt i regi af Syddansk Universitet. Oplæggene plus nogle ekstra er indholdet af denne bog, der indeholder 9 afsnit. Der diskuteres forskelle og ligheder i statens og kirkens opgaver set ud fra forskellige synsvinkler. Nogle af disse er Tidehverv, Indre Mission og Grundtvig. Der ses på, hvad store danske tænkere som Hal Koch og Løgstrup mener om forholdet mellem de to instanser. Der er en interessant artikel om sociale holdninger beskrevet i dansk salmer.
I 2000 udkom Den nordiske protestantisme og velfærdsstaten, som er det nærmeste andet om emnet. Den rækker dog længere tilbage i historien og dækker også et større geografisk område.
En lidt svært læst bog om et emne, der med den sidste tids diskussioner kan blive mere aktuelt og række bredere ud end udgiverne måske har troet.