Toms kæreste dør af leukæmi lige efter, at hun har født, og Tom må fortumlet hjem til et liv i sorg, men efterhånden bringer den ubetingede kærlighed til datteren Livia en slags fortrøstning. God fortælling for voksne bogelskere i alle aldre, også til læsekredse.
På sygehuset stormer Tom rundt, fra neonatal til intensiv, fra det lille nye liv til sin døende kæreste, mens han skal kapere en kakofoni af informationer, medicinske udtryk og uforståelige forkortelser. Hjemme igen som alenefar forsøger han at holde sammen på sin tilværelse, slås med myndighederne, kæmper med sine egne dæmoner fra barndom og ungdom. Romanen slutter i en slags fortrøstning, stadig i sorg, men samtidig fuld af kærlighed til den lille datter. Det er Tom Malmquists (f. 1978) første roman, den er autofiktion og er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2016.
Det flimrende og mareridtsagtige forløb på sygehuset er suverænt fremstillet, ligeledes de mange dialoger, hvor man får indtryk af Toms kantethed, jalousi og ubehøvlethed, men også den ømhed og kærlighed, han har i sig. Gradvis piller han lagene af sig selv, til det gør ondt, dér hvor en forskræmt dreng sover på gulvet ved forældrenes seng for at finde tryghed. Det er så godt skrevet. Fin bagside med god tekst.
Kan minde om Peter Højrups IslandUnder det kogende hav og Under det kogende hav med sit intense sprog og smerten ved tabKan minde om Peter Højrups Island og med sit intense sprog og smerten ved tab.