Film / nonfiction / dokumentarfilm

I kælderen


Description


Dokumentar om hvad folk laver i deres kældre. Filmen fremstår med sine mange brogede tableauer som en uventet og skæv hyldest til mangfoldigheden og vores menneskelighed. Filmen er en rejse ned i underbevidsthedens dunkleste afkroge. En verden af skydevåben, slanger, S&M-ritualer og nazi-nostalgi.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 17. Mar. 2017

By

By

Ellen Skall Sørensen

d. 17. Mar. 2017

Vi husker med gru, hvad Josef Fritzl og Wolfgang Priklopil foretog sig i deres kældre. Men hvad bruger andre østrigere deres kældre til? Få svaret her og vurder selv, om filmen er sjov og smuk eller ubehagelig og smagløs.

I lange iscenesatte sekvenser stort set uden nærbilleder præsenteres vi for en række mennesker, der udlever deres drømme i boligens underste etage. Her er de unge, der hænger ud med tobak og musik. Her er den ældre kvinde, der passer sine babydukker. Her er nazisten, der spiller musik og drikker hjernen ud med ligesindede i sit "museum". Her er kvinden, der udlever sin sadisme med sin slave af en mand. Her er det tidligere offer for hustruvold, der nu er masochist. Her bliver kørt med modeltog og vasket tøj. Instruktøren Ulrich Seidl findes på bibliotekerne med bl.a. spillefilmstrilogien Paradis Paradis - håbParadis - troParadis - kærlighed, Paradis - tro og Paradis - kærlighedI lange iscenesatte sekvenser stort set uden nærbilleder præsenteres vi for en række mennesker, der udlever deres drømme i boligens underste etage. Her er de unge, der hænger ud med tobak og musik. Her er den ældre kvinde, der passer sine babydukker. Her er nazisten, der spiller musik og drikker hjernen ud med ligesindede i sit "museum". Her er kvinden, der udlever sin sadisme med sin slave af en mand. Her er det tidligere offer for hustruvold, der nu er masochist. Her bliver kørt med modeltog og vasket tøj. Instruktøren Ulrich Seidl findes på bibliotekerne med bl.a. spillefilmstrilogien Paradis Paradis - håb, og Paradis - kærlighedI lange iscenesatte sekvenser stort set uden nærbilleder præsenteres vi for en række mennesker, der udlever deres drømme i boligens underste etage. Her er de unge, der hænger ud med tobak og musik. Her er den ældre kvinde, der passer sine babydukker. Her er nazisten, der spiller musik og drikker hjernen ud med ligesindede i sit "museum". Her er kvinden, der udlever sin sadisme med sin slave af en mand. Her er det tidligere offer for hustruvold, der nu er masochist. Her bliver kørt med modeltog og vasket tøj. Instruktøren Ulrich Seidl findes på bibliotekerne med bl.a. spillefilmstrilogien Paradis Paradis - håb, Paradis - tro og .

Filmen er kaldt "et ubehageligt spejlbillede" og "grotesk morsom". Den første del af filmen fandt jeg fascinerende og blev berørt af kvinden, der kun havde dukkerne i kælderen at give sin kærlighed til. Berørt på en anden måde blev jeg også af scenerne med slaven, der skal slikke sin herskerinde efter et toiletbesøg og vaske op iført intet andet end vægte hængende fra sine testikler. Jeg vil bestemt kalde det en smal film, men også en film der med garanti vil påvirke dig.

Jeg kan ikke komme i tanke om film, der minder om denne.


Jyllands-posten

d. 8. Apr. 2015

By

By

Nanna Frank Rasmussen

d. 8. Apr. 2015


Berlingske tidende

d. 9. Apr. 2015

By

By

Jacob Wendt Jensen

d. 9. Apr. 2015


Weekendavisen

d. 10. Apr. 2015

By

By

Bo Green Jensen

d. 10. Apr. 2015


Information

d. 9. Apr. 2015

By

By

Ralf Christensen

d. 9. Apr. 2015