Books / nonfiction / dagbøger

Ih, du Mille!


Description


Forfatteren (f. 1979) har været syg af anoreksi. Nu har hun sluppet sygdommen, men er endnu ikke helt fri. Der er stadig mange frustrationer og omverdenen kan ikke sætte sig ind i hendes sted og det vil hun råde bod på med at holde dagbog og fortælle sin historie.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 7. Dec. 2012

By

By

Stine Grabas

d. 7. Dec. 2012

Anoreksi-ramte og andre med lignende sygdomme kan her finde inspiration til, hvordan man bevarer troen på at komme videre med sit liv. Læsere af Virkelighedens verden vil også være godt underholdte.

3. del i serien om Eigards personlige beretning om at lide af anoreksi, hvor første del Lad mig bare forsvinde udkom i 2008. I dagbogsform beskrives forfatterens svære kamp med at komme sig over lidelsen anoreksi. Hendes følelser og frustrationer kommer til udtryk i de emails hun skriver til sin psykolog og som danner rammen for bogen. Eigard er i 3. del "raskmeldt", men een ting er at have taget på i vægt, noget andet er hvordan det føles indeni. Bogen er letlæst, men ærlig og man kommer ind bag et menneske, som har kæmpet med og mod sig selv.

Andre bøger om anoreksi findes Lige om lidt af Kallesøe, Åkermans Zebrapigen eller Et liv med anoreksi af Bowman. Det vil være naturligt at placere denne blandt Virkelighedens verden, hvor de to tidligere bøger i serien allerede står på de fleste biblioteker.

Forfatteren udlægger her sit liv om at komme fri af sygdommen anoreksi. Ærlig og ligetil historie, som rummer hele følelsesregistret. Del af serie.