Books / nonfiction for children

Ima er indianer


Description


Billedbog. Gennem Ima - en pige på 10 år - hører man om de peruvianske bjergindianere i Andesbjergene, om familien, landbruget, markedet, indianernes historie, religion og traditioner, samt om UNICEFS hjælp til bl.a. Imas skolegang. Mange farvefotos.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 22. Dec. 1999

By

By

Jytte Kjær Schou

d. 22. Dec. 1999

En forholdsvis kortfattet tekst med overskuelige sætninger og mange uddybende farvefotos fortæller om, hvordan det er at leve som indianer i Perus bjerge. Teksten kan selvlæses fra ca. 9 år , og bogen kan formidles fra ca. 6 år. Der er lignende børnebøger om indianerliv i Latinamerika i andre lande end Peru. Beskrivelsen af indianerpigen Ima og hendes familie giver et godt indtryk af livet, som det former sig for fattige bjergbønder. De mange udmærkede farvefotos af mennesker, miljøer og landskaber udgør en væsentlig del af bogen. Tekst og illustrationer spiller godt sammen og giver et indblik i hverdagslivet i huset og på marken, indkøbsmulighederne i den lille landhandel og på det store marked og landsbyfællesskabet, der bl.a. sørger for at bygge en lokal skole. Også emner som den historiske baggrund, religion, sundhed og sygdom og de specielle indianersamfund på flydende sivøer berøres.


The libraries' assessment

d. 22. Dec. 1999

By

By

Ole Frøslev Christensen (skole)

d. 22. Dec. 1999

Med den 10-årige Ima som hovedperson fortæller Palle Petersen om de peruvianske indianeres liv højt oppe i Andesbjergene. Familien har et lille landbrug og er afhængig af børnenes arbejde, så Ima kan ikke altid lege med de lidt bedre stillede veninder, som også nyder det privilegium at gå i skole. Som vanligt hos Palle Petersen får vi god besked om mennesker og livsvilkår og, mere konkret, om afgrøderne og det varierede dyrehold, om sø-indianere, som lever på store sivøer, og om markedshandel, historie, religion, fællesskab og traditioner. Den ny tid med traktor, tv og bil er også nået til landsbyen, og bogen slutter optimistisk med Imas første dag i den skole, Unicef har hjulpet landsbyen med at bygge. Teksten er velskrevet i et sprog, der uden at være 'informationsmættet', tager læseren med op i landsbyen og lader os opleve livet der. Den kan læses af børn fra omkring 3.-4. klasse, og den understøttes flot af de store gode og levende farvefotos, som bringer os tæt på personer og miljø. Hele bogen bæres af den 10-årige piges optimisme og håb til fremtiden, og den er velegnet til både gruppe-, klasse- og individuelt arbejde på mellemtrinet.


BUM

Årg. 18, nr. 3/4 (2000)

By

By

Bo Nake

Årg. 18, nr. 3/4 (2000)