In a poem unlimited

"Best new music" - "Meg Remy is a narrative savant and her glorious, danceable new album is a righteous collection of razor-sharp songs, full of spit and fury, a high-water mark for political pop music".

Read review

"Funky musik, barske ord: Med sit aktuelle opus vil [Meghan Remy] tage endnu et stort skridt i retning af det helt store rampelys ... For pladen er præget af danseappellerende musik, der er farvet af både rock, soul, funk, disco og elektronisk musik. Og undervejs kan man ikke undgå at komme til at tænke på blandt andre David Bowie, LCD Soundsystem, Goldfrapp, St. Vincent og 1960'ernes pigepopgrupper ... [Hun bliver] hjulpet forrygende på vej af det store, groovy orkester The Cosmic Range (...) [og yderligere] en halv snes instrumentalister og sangere, som (...) hjælper med at kreere et fyldigt og funky lydbillede. Som sangerinde kan Meghan Remy virke både sensuel og sårbar, men der er også steder, hvor hun spiller med sine vokale muskler. Og dermed sørger hun i den grad for, at helhedsindtrykket er varierende - og vanedannende. I teksterne lægger hun ikke fingre imellem. Hun skriver om blandt andet frygt og vold i privatlivet og i det offentlige rum (...): "I got myself arealman/Who don't hit that hard/So I can still work at my job".

Read review

"Ti år efter hun debuterede under det drilske navn U.S. Girls, er Meghan Remy ikke til at genkende. Dengang var U.S. Girls en sortrandet og isoleret støjpop-udladning med kradse kassettebåndskvaliteter. På sit 8. album er Remy en selvsikker orkesterleder midt i et snurrende artpop-orkester med ekko af Blondie, Abba og Madonna. Med titler som 'Mad As Hell' taler hun magt, misbrug og gamle mandemyter lige imod. På sange beboet af hævnfulde og humoristiske kvinder. Et vidunderligt vildtvoksende album, hvor tonerne svajer psykedelisk, saxofonerne blæser op til fest, og et ustoppeligt diskobeat drøner gennem det improviserede rum mellem forførende pop og funky indfald".

Read review