Books / nonfiction

Indblik i eurytmien : eurytmiens baggrund og udfoldelsesmuligheder belyst ud fra forskellige indfaldsvinkler


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. July 2012

By

By

Lis Pedersen

d. 19. July 2012

Målgruppen er alle dem, der er interesseret i antroposofi.

Eurytmi er udviklet af Rudolf Steiner, og den er startet som en fortællende dans, men er også fortællende tonekunst. De 15 forfattere er alle uddannet som eurytmister, mange har også en akademisk uddannelse. Bogen er i 4 dele, hvor 1. del handler om eurytmiens historien, eurytmien som scenekunst og som sprogligt udtryk. 2. del handler om pædagogisk eurytmi som den praktiseres i skoler, institutioner og i arbejdet med udviklingshæmmede. Terapeutisk eurytmi er temaet i 3. del og 4. del viser, hvordan eurytmi kan bruges i arbejdslivet og være inspirationskilde for kunstnere. Sidst er der litteraturoversigt. Eurytmien er altså bredt beskrevet. Sproget er præget af de mange forfattere, nogle kapitler er lidt gammeldags og omstændeligt skrevet. Men alt er let læseligt.

Eurytmi er meget lidt beskrevet på dansk, den nyeste bog er Musik og antroposofi : en introduktion til Rudolf Steiners musikopfattelse, 1999, så denne bog kan absolut bruges i de områder, hvor der er efterspørgsel på antroposofien, fx hvor der er Rudolf Steiner-institutioner og -skoler.

En udmærket bog om et emne, som ellers ikke er repræsenteret i bibliotekerne.