Roman om to søstre, der lever i et trist kulminedistrikt, hvor alt emmer af undergang, forladthed og ødelæggelse. For læsere af den smallere litteratur.
Schweiziske Dorothee Elmigers (f.1985) prisbelønnede debutroman udspiller sig i et undergangspræget kulminelandskab med store revner i jorden. Her udbrød en stor brand for årtier siden i minegangene under jorden - og den brænder endnu. I området findes stadig nogle få huse og deres beboere, blandt dem søskendeparret Margarete og Fritzi Stein, hvis mor er stukket af. Tilbage er deres far, chefpolitiinspektør H. Stein, som nægter at forholde sig til, at den verden, han kender, ikke er mere. Søskendeparret har mange spørgsmål og nægter at acceptere tingenes tilstand. Derfor tager de afsted på en ekspedition for at finde floden Buenaventura, som de mener kan give dem svar på deres fortid. Her er deres aktivistiske plan at samle mennesker fra hele verden.
En kreativ og eksperimenterende bog, hvor det i højere grad er Elmigers bevidst artificielle skrivestil og billedstærke prosa end den sparsomme og montageagtige handling, der gør indtryk. Bogen er endvidere politisk højaktuel med tanke på den vrede hvide befolkning i USA, der stemte på Donald Trump, bl.a. fordi han lovede at genetablere kulmineindustrien.
Jeg kender ikke til noget, der minder om denne roman, men Skarn udspiller sig ligeledes i et kulminedistrikt.