Fremragende digte om håb og angst med en mor, der sender bønner til Gud. Til læsere af ny poesi.
Digte og bønner. Centralt står et jeg, en troende, gravid mor med partner og små børn. Digtene undersøger bl.a. jeg'ets enhed, idet moren svinger mellem nuets lykke og abstrakt angst. Overordnet følges et foranderlighedens yin-yang princip. Formatet varierer fra det korte til det prosaiske, og scenariet fra bl.a. metafor-mættede drømme til internettets ikke-sted til steder med blomster og fugle i naturen og steder i og nord for København, fra kirker til besøg hos en terapeut. Ofte glider overgangene sammen: "Vinduet læner sig mod mørket / så at os indenfor / kan se det (…)" Kvindens følelser skifter; der er digte med (klima)frygt for børnenes fremtid, kontrasteret af flygtningemødre, som adskilles fra deres børn, men også lykkefyldte digte, når kvinden er i naturen eller betragter børnene. Der er også bønner til Gud, og hun er optaget af det religiøse: "En ung kvinde fortalte mig / at når David skriver at Gud klædte ham i glæde / så er det fordi glæden er et stykke tøj / vi gives på og som tages af os (…)".
En bog til tiden om håb og frygt med perler som denne: "Stykker af skrøbelighed udveksles / det er kostbare gaver // i tøjet duften af harpiks / på læberne diamanter af spyt". Smuk forside.
For mere om tro og det foranderlige, se Rasmus Nikolajsens Måske sjælenHvert forår. For mere om identitet og overgange mellem tilstande, se fx Runa Marie Luths Hvert forårFor mere om tro og det foranderlige, se Rasmus Nikolajsens Måske sjælen. For mere om identitet og overgange mellem tilstande, se fx Runa Marie Luths .