Books / fiction / roman

Indgange


Description


En lyrisk fremstilling af hvordan erindring og glemsel og evnen til at skille nutid fra fortid langsomt forandres og nedbrydes hos en demenssyg kvinde.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. July 2017

By

By

Helle Winther Olsen

d. 4. July 2017

En lyrisk fortolkning af tankemylderet, som det ser ud i en dement kvindes hoved. I nogle abrupte bevidshedsstrømme gives glimt af hendes liv og af de mennesker hun har elsket. En lille bog af interesse for fx pårørende til demensramte og plejepersonale.

En søn giver sin demente mor stemme i en lille roman, som følger hende i den sidste svære tid og med de pårørende kredsende omkring i stærk bekymring. I tankestrømme vises, hvordan kvindens erindringsstumper og konkrete viden langsomt bliver mere og mere smuldrende. Ordene bytter plads, og den demente kvinde får færre og færre stunder af den slags, hun i sine klare stunder benævner "at leve i mellemrummene". Forfatteren har tidligere udgivet digte og små romaner.

Kortromanen giver udtryk for en søns personlige følelser overfor sin syge mor ved selv at forestille sig den dementes verden. Bogen er ikke helt let at læse med sine associationsspring og refleksbaserede input. Rent sprogligt føles brugen af det påpegende pronomen "disse" lidt anstrengende fx: disse fingre, disse hænder, disse læber, men kan man se ud over det, får man en sympatisk og også ganske bevægende fremstilling. Vi kan jo kun gætte på, hvordan der ser ud i et demensramt hoved, men forfatteren forsøger her at give det et digterisk udtryk.

Der er flere, mere handlingsbaserede romaner om demens, fx Stadig AliceSensommermørke og SensommermørkeDer er flere, mere handlingsbaserede romaner om demens, fx Stadig Alice og .