Bøger / faglitteratur / erindringer

Indre ordrer : et liv med OCD


Beskrivelse


Forfatteren, som har OCD, giver et sjældent indblik i de tanker og handlinger, som styrer hendes liv. Bogen henvender sig både til personer med OCD, til pårørende, til professionelle i sundhedssektoren og til alle andre interesserede.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. feb. 2022

af

af

Kirstine Louise Grøngaard

d. 11. feb. 2022

Forfatteren, som har OCD, giver et sjældent indblik i de tanker og handlinger, som styrer hendes liv. Bogen henvender sig både til personer med OCD, til pårørende, til professionelle i sundhedssektoren og til alle andre interesserede.

Når tvangstanker og tvangshandlinger tager overhånd, kan det udvikle sig til sygdommen OCD (Obessive Compulsive Disorder). For Hanne Schønning har de opslidende tanker og ritualer fulgt hende siden de tidlige teenageår. Igennem korte tekststykker i dagbogsformat kommer hun med eksempler på tanker og handlinger, fx hvordan hun skal tælle og agere, når hun låser en dør, og starte forfra, hvis hun bliver usikker på, om hun har talt rigtigt. Udover Hannes tekster er der faktaafsnit om OCD, som giver et overblik over symptomerer, årsager og behandlingsmuligheder. Disse faktatekster er skrevet af Psykiatrifondens tidligere formand, psykiater Anne Lindhardt.

En ting er at høre, at en person har OCD, men at læse vedkommendes tanker sort på hvidt er en meget effektiv måde til at forstå, både hvor irrationelt det virker på "raske" personer, men også hvor opslidende det må være at leve med diagnosen. Faktateksterne er korte og præcise og dermed meget overskuelige at læse.

OCD-drengens tabu er også en personlig beretning om at leve med OCD.