Books / nonfiction

Innovation og offentlig forvaltning : en inspirationsbog om to verdener


Description


Diskussion af den danske forvaltningskultur, særligt i statsforvaltningen, som ifølge forfatteren er til hinder for den nødvendige innovation. På baggrund af cases argumenteres for et paradigmeskift i den offentlige forvaltning, så rammerne for nytænkning forbedres, og velfærdsstaten kan sikres.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. Mar. 2013

By

By

Bent Birk Kristensen

d. 14. Mar. 2013

For en bred gruppe af ledere og ansatte i den offentlige og private sektor som arbejder med innovation og strategier for velfærdsstaten og fremtidige strukturer for offentlig forvaltning.

Uffe Palludan er fremtidsforsker og har i mange år arbejdet med fremtidsperspektiver for den offentlige sektor. Hans pointe i denne inspirationsbog er, at det er nødvendigt med et paradigmeskift i den måde den offentlige forvaltning drives på, hvis der skal skabes plads til innovative og kreative tiltag. En lang række eksempler primært fra den statslige sektor underbygger hans opfattelse af, at kulturen i det offentlige ikke er struktureret til nytænkning, men i stedet er bestemt af forhold som stammer tilbage fra enevælden. Et forfriskende og velanbragt indspark i debatten om innovation, offentlig forvaltning og vores muligheder som samfund for at overleve i en globaliseret verden.

Palludan har tidligere udgivet en række bøger om offentlig forvaltning senest Veje ud af kommunernes økonomiske klemme, 2011, Velfærd i klemme, 2011, og Fra gamle måder til nye veje, 2011.

Et inspirerende indlæg i debatten om den offentlige sektors organisation i relation til nødvendigheden af innovation og nyudvikling.