Books / fiction / digte

Installation i glimt


Description


Digte om at forstå og begå sig i en omskiftelig tid, hvor fx overforbrug, klimaændringer, krig og mangel på nærvær er dominerende. Til læsere af digte om at være individ i det moderne samfund.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Jan. 2023

By

By

Jakob Poulsen

d. 6. Jan. 2023

Digte om at forstå og begå sig i en omskiftelig tid, hvor fx overforbrug, klimaændringer, krig og mangel på nærvær er dominerende. Til læsere af digte om at være individ i det moderne samfund.

Forfatteren skriver bl.a. i forordet, at digtene "(...) er et forsøg på at skrive tiden i kontekst". Digtene kredser om både at være individ i og tilskuer til et samfund, som plages af fx klimaændringer, overforbrug og krige, men også om fx at træffe de rette valg.

Digtene, korte og holdt i et enkelt og ligefremt sprog, er glimt af små hverdagsepisoder, som ofte lægger op til refleksion over livsstilssymptomer. Fx er rod i køkkenskuffen: "Rigdom skjult i overskudsroderi/skaber konflikt i dit dyrebare liv/(...)/det fede liv mellem alskens husgeråd". Digtene er også om at være tilskuer til uhyggelige katastrofer, krige og forandringer i tiden, hvor der dog også er håb og humor at spore: "(...) verden fryser i et nyt jerntæppe/(...)/græsrødder spirer robust frem". Eller om at gribe øjeblikket: "(...) jeg forsøger at holde fast/det forsvinder ind i en/intens sanseflod af nu". Digtene har til tider en hjælpsom/terapeutisk tone, fx "(...) øjeblikket er som fyrtårnet/din indre vej mod ro og lys", hvilket gør, at digtene bliver nærværende og får læseren til at blive fortrolig og dus med digter-jeget.

Digtsamlingens tema har fællestræk med fx Egosaurus af Rune Engelbreth Larsen.