"Hurtig heavy metal, der rider på en bølge af Accept, Saxon, Judas Priest og deslige, men også sådan let kaotisk, dyrisk og ikke mindst lige ved at gå galt og vælte, fordi det skal gå så fandens stærkt. Åbningsnummeret når lige at dyrke lidt stemning med melodiske guitarer, og derefter indleder japanerne storm-angrebet. Det er ikke altid lige kønt og til tider er det forhastet, men samtidig er det også en del af charmen, at de spiller med livet som indsats og på kanten af deres formåen".