Den erfarne krimilæser véd, at der bag navnet Grafton gemmer sig nogle timers gedigen underholdning, og det bliver da også bekræftet her. Egentlig signalerer omslaget ikke krimi, det er en grov lidt naivistisk tegning, men det er genkendeligt som resten af bogen. Denne gang er motivet familieansvar og -tilhørsforhold, både i hovedfiguren Kinsey's privatliv og hvad angår historiens "hovedperson". En lettere anløben forretningsmand forsvinder, angivelig død ved selvmord; men da han 5 år efter dukker spillevende op, bliver der vendt op og ned på meget også for dén familie, han efterlod. Samtidig finder Kinsey ud af, at hun faktisk har en familie, som har kendt hendes eksistens, hvorfor kontaktede de hende aldrig ? Det mangler vi stadig svar på. Måske i kommende bind. Som sædvanlig er selve plottet ikke åndeløst spændende, og det er de fine miljø- og personbeskrivelser, der trækker læsset, men også som sædvanlig er bogen ikke til at lægge fra sig. Hyggeligt gensyn med en god serie.