Kåre Bluitgens børneroman Ernesto (1987) og undgomsromanen Bomuldens dronning (1988) var engagerede og medrivende fortællinger fra henholdsvis Mellemamerika og Sydafrika. Denne liniefortsætter han i sin nye, store roman. "Verdens Ende" er en bananplantage midt i Mellemamerikas regnskov. I dette helvede af varme, fugt, febersygdomme og myriader af insekter sliderindianerarbejderne under pisken i en em af giftige sprøjte- og skyllevædsker. Ejerens søn vil udskifte pisken med udbyttedeling, men planen strander på faderens stivsind og et ulmende oprør, somtil slut bryder ud i lys lue. Det er en særdeles velskrevet, intens og spændende roman om undertrykkere og undertrykte, indianermystik og gryende politisk bevidsthed. Med naturbeskrivelser, frodigesom regnskoven selv, mange indre monologer og skjulte sammenhænge er bogen en overgang til voksenromanen og ligger i overkanten af, hvad de fleste folkeskoleelever kan klare. Men for denrutinerede, modne og ikke alt for utålmodige læser -ung eller voksen - ligger der en stærk oplevelse, som også kan formidles ved oplæsning i de ældste klasser. Det indbydende omslag i tusch ogakvarel signalerer børnebog å la Junglebogen, så det kan blive svært at lede bogen til de rette læsere.