Games / computergames

Jakers! - kart racing


Description


Racerspil. Dyst mod Palle Gris og hans venner i et hæsblæsende gokart-løb for 4 gokarts. Undervejs skal du samle ting op, som kan sinke dine modstandere eller hjælpe dig selv. Der er 12 figurer og 16 baner at vælge imellem.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Apr. 2013

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 30. Apr. 2013

Wii. Racerspil. Jakers! - kart racing er et lettilgængeligt racerspil for de 5-12-årige. Sproget er dansk, i både spil (tekst) og manual. Pegi på 3 er passende.

Jakers! - kart racing er et farverigt racerspil for 4 gokarts. Man kan spille alene eller op til 4 personer med split-screen. Hvis man spiller færre end 4 personer, er de resterende gokarts maskinstyrede. Man kan vælge imellem 12 figurer, som stammer fra tegnefilm-serien Palle Gris på eventyr. Der er 16 baner i alt, som foregår i 4 forskellige universer: bondegård, landsby, pirat-ø og en fantasiverden. I starten er kun nogen af banerne og figurerne tilgængelige, men flere bliver låst op, efterhånden som man klarer flere løb. Et løb består af 3 runder på en bane, og undervejs samler man ting op, som kan bruges til at sinke modstanderne (raketter, miner, hvepse og prutter), eller som kan bruges til egen fordel: skjold og ekstra fart. Der er hegn i siderne af banerne, så man ikke kan ryge ud over kanten, og spillet er supernemt at komme i gang med. Spillet understøtter brug af rat, men man kan også sagtens bruge wii-remoten ved at holde den vandret.

Der findes rigtig mange racerspil, men dette kan bedst sammenlignes med Super star kartz, 2011 og Madagascar kartz, 2009, som begge er enkle og med tegneserie-figurer.

Jakers! - kart racing er bestemt ikke nyskabende inden for genren, men det er et udmærket og lettilgængeligt racerspil for de yngre spillere.



Information and editions