Bøger / faglitteratur / kogebøger

Janes køkken : mad og historier


Beskrivelse


Forfatteren Jane Aamund (f. 1936) har samlet opskrifter fra bl.a. det christianshavnske og vestjyske køkken og krydret dem med erindringer og historier om familie og venner. Der er lagt særlig vægt på opskrifter, som er egnet til folk, der har svært ved at spise.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Liselotte Henriksen

2006

Jane Aamunds tusindtallige læserskare vil med god grund elske denne "kogebog". For dette er langt mere end Janes køkken. Det er, som undertitlen siger: En bog om mad og mennesker. Ikke mindst det sidste. Måske ikke en selvbiografi, men tæt på. Varme, kærlige beretninger om de mennesker, der har omgivet forfatteren gennem et langt liv. Familie, venner, handlende, plejepersonale, restauratører, kendte som ukendte. Punktnedslag, som tilsammen giver et billede af dette liv. Hårdt har det været, til tider. Jane Aamund har aldrig holdt sin kræftsygdom hemmelig, men hun har heller aldrig svælget i den. Livet er nu engang sådan, og så må vi få det bedste ud af det. Også selvom man har svært ved at få så meget som en bid ned af den mad, man altid har elsket. Mindes og drømme kan man altid. Og det gør hun ved at præsentere en vrimmel af gode opskrifter på god mad. Netop ikke fancy, men god mad. Gamle familieopskrifter, klassiske danske og amerikanske retter, opskrifter fra professionelle og amatører, lette og svære, simple og finere, men altid mad man selv kan lave. Og så har hun, ud fra egen erfaring, markeret de retter, som selv småtspisende kan få ned. Husk den, selvom den står i gruppe 64. Det fortjener den. Illustreret med billeder fra familiealbummet.


Politiken

d. 10. dec. 2006

af

af

Edel Hildebrandt

d. 10. dec. 2006