Flemming Røgilds (f. 1945) er kultursociolog af fag, men han har også et skønlitterært forfatterskab bag sig der foreløbig omfatter tretten digtsamlinger, udgivet i perioden 1973-87. Som en foreløbig status har Henning Mortensen ud af det store materiale sammensat dette udvalg. Et sted karakteriserer forfatteren sig selv som "et tidstegn", og læst kronologisk er teksterne meget personlige og reflekterede udtryk for deres tid: Fra de tidlige 70'eres stærke politisering og sociale engagement, over personlige og biografiske "bekendelser", til 80'ernes mere eksistentielle og visionære positioner. Mange af teksterne har form af lange strømmende forløb der utvetydigt tager parti for de svage og undertrykte og samtidig bygger på en social utopi om kærlighed og fællesskab, der ofte har FRs egen base i Brumleby som model: "Under brostenene ligger sandstranden/ og vi andre holder med bankende/ hjerter/ byens/ drømme om fællesskab oppe." Det som afgørende forhindrer, at digtene ender i frelsthed og hule klicheer, er at FR konsekvent medtænker sin egen usikkerhed, tvivl og sårbarhed: "-verden er hele tiden til at/ flytte og den eneste tragedie består i/ jagten på lykke uden smerte-". Tiden har ikke ligefrem arbejdet for digte af den type FR skriver, men det er godt og væsentligt at blive konfronteret med en poesi som ikke lider af berøringsangst over for virkeligheden i alle dens facetter.