Grundet den store medieopmærksomhed om Malala, vil bogen få en bred læserskare, også blandt folk, der normalt ikke interesserer sig for Pakistan og kvinders vilkår under islam.
Malala, den pakistanske pige, der som 15-årig blev skudt af Taleban, er blevet et symbol på pigers ret til uddannelse i den muslimske verden. Hun er indstillet til Nobels Fredspris og har lige fået Sakharov-prisen for tankefrihed. Hun blev allerede som 11-årig kendt som blogger om livet i Swat-dalen i Pakistan. Et sted hun elskede, og hvor hun boede sammen med sin familie. Hun bloggede om livet under det strenge regime, hvor Taleban forbød piger at gå i skole. Hun overlevede mirakuløst attentatet og lever nu med sin familie i England. Hun har fortalt sin historie til en journalist, og bogen beretter indgående om et relativt beskedent men kærligt liv i Pakistan, hvor jordskælv og oversvømmelser er en del af vilkårene. Bogen giver samtidig en ret deltaljeret beskrivelse af Pakistans historie. Malalas fortælling er blottet for sensationer, hun er en nøgtern og klog pige, og bogen er ikke en popularitets-præget hyldest til en enkelt person, men formår at almengøre problemstillingerne.
Kan typemæssigt sammenlignes med biografier om Desmond Tutu, Allen: Fredsrebellen, 2007 og om Nelson Mandela, Vejen til frihed, 6.udg, 2009.
En selvbiografisk fortælling af pigen, der kæmpede for pigers ret til uddannelse og blev skudt af Taleban. Bogen formår at almengøre problemstillingerne.