Books / nonfiction for children

Jeg har dværgkaniner


Description


Praktiske råd om bl.a. anskaffelse, indretning af bure, foder og drikkevand, opdræt og sygdomme.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. May 1999

By

By

Lars Larsen

d. 26. May 1999

En indbydende og grundig introduktion for nybegynderen eller den, der overvejer at anskaffe dværgkaniner. Der er gode råd om valg af race og antal, om bure og udstyr og om hvordan man sikrer sig en sund og tillidsfuld kanin. Den daglige pasning og pleje bliver nøje beskrevet og der er en udførlig kostvejledning. Der er kapitler om sygdomme, forplantning og opdræt, kaninens sanser og evne til at lære, forholdet til andre dyr og som afslutning et fint skema over, hvad der adskiller kaninen fra haren. Der er en liste over litteratur og en enkelt foreningsadresse. Hyppige overskrifter, en detaljeret indholdsfortegnelse og et stikordsregister gør bogen nem at orientere sig i. Teksten er tætskrevet og informationsrig, og den suppleres fint af instruktive tegninger og flotte farvefotos. Bogen kan bruges i børne- og voksenbiblioteker. I børnebiblioteket vil den være et godt alternativ til Jørgen Liljensøe: Min første kanin, 1998, som er specielt henvendt til børn. Det er Jeg har dværgkaniner ikke. Omslaget signalerer børnebog, men indholdet er henvendt til større børn fra 12 år og voksne.


The libraries' assessment

d. 26. May 1999

By

By

Steen Agger (skole)

d. 26. May 1999

I denne serie er der tidligere skrevet om bl.a. marsvin og sumpskildpadder. I denne uge følger så to nye bøger. Den ene handler om hunde, og denne her handler om dværgkaniner. Bogen fortæller bl.a. om overvejelser inden køb, om indretning af bure, om at gøre kaninen stueren, om kost, pleje, racer, opdræt, sygdom og om at holde kaniner sammen med andre husdyr. Bagest er der lidt om forskellen på kaniner og harer, en kortfattet litteraturliste samt register. Illustrationerne består af små stregtegninger og fine farvefotos, optaget i atelier. Bogen giver god orientering om pasning af de små kæledyr. Den henvender sig til børn fra 6. klassetrin og til voksne. Der findes i forvejen mange andre gode bøger om emnet bl.a. Jørgen Liljensøes Min første kanin (1998), der kan læses af børn fra 4. eller 5. klassetrin samt Merete Justs Hop, kanin fra 1999, der udover at fortælle om den ædle sport, kaninhop, også har afsnit om indretning af bur og om kost og daglig pleje.