Bøger / faglitteratur til børn

Jeg holder med AGF : ni indlæg om byens hold


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. maj 2000

af

af

Jens Bråten

d. 17. maj 2000

Bogen om fodboldklubben AGF er redigeret af Søren Højlund Carlsen og består af essayagtige indlæg fra 9 forskellige AGF-fans. Blandt skribenterne kan nævnes biskop Kjeld Holm, fodboldspiller Jan Bartram, forfatter Tage Skou-Hansen, journalist Knud Esmann og rektor Uffe Elbæk. Der er ikke tale om nogen opremsende og detaljeret klubhistorie, men om velskrevne personlige oplevelser som både glødende og loyal tilhænger og som professionel spiller i Aarhus-klubben. Læseren støder på portrætskitser af kendte AGF-spillere som Henry From, Aage Rou Jensen, Flemming Poulsen, Lars Bastrup og Stig Tøfting m.fl., og forskellige trænerprofiler gennem årene omtales. Udviklingen er ført frem til foråret år 2000, hvor klubben både ledelsesmæssigt og resultatmæssigt er i krise. Stoffet er krydret med 16 siders sort/hvide fodboldbilleder fra ca. 1920 og frem og rummer ligeledes en kortfattet resultatliste. Om AGF findes en børnebog af Peter Vestergaard Livet i en fodboldklub (1996).